Det siger kunderne – Referencer & Anmeldelser 💬

Læs referencer fra andre jeg har været ude og trylle hos. Michael er en karismatisk og tryllende tryllonaut, der leverer underholdning i øjenhøjde til både private fester, institutioner og firmaevents.

Skriv en anmeldelse på Google
Topkarakter fra glade arrangører

Udtalelser fra arrangementer og fester

Her er de fulde tilbagemeldinger fra biblioteker, virksomheder og private arrangører:

"Jeg vil benytte lejligheden til at takke dig for dit flotte show, der var ca. 150 børn mødt op. Flere børn og voksne der alle var svært tilfredse."

– Skive Bibliotek (Anette Dalsgaard)

"Vi synes vi havde en dejlig aften og siger tak for din store indsats.

Du tryllebandt jo børnene med dine balloner – og så kunne vi jo snakke med forældrene medens de ventede.

Hvis vi eller andre skal have lignende aktiviteter så vil vi bestemt henvise til Magiske Michael."

– Merkur, Den Almennyttige Andelskasse – Aalborg

"Jeg kendte kun Magiske Michael igennem Trylleskolen i Aalborg. Jeg så et indslag på tv og fandt ham så på nettet...

Jeg bookede Magiske Michael, og det var virkelig et sats, for han skulle optræde til min søns konfirmation. Her måtte absolut intet gå galt.

Han underholdt alle i selskabet, lige fra konfirmanden, gæster og alle børn, på den allerstørste professionelle måde.

Alle var dybt imponeret, og taler stadig om hans optræden. Michaels underholdning var med til, at gøre min søns konfirmation fuldendt.

Michael sagde til mig, at hans optræden ville vare ca. 30-45 min. Han tog ikke tiden højtidelig, hvilket gav mig den fornødne ro.

Han var der, helt og aldeles for vores fest og gjorde meget for vores gæster.

Han kan sit kram. Han var med til, at gøre vores konfirmation, til noget helt særligt...

En meget...meget dygtig tryllekunstner..."

– Konfirmation i Aalborg

"Det var en kæmpe succes. Vores HR-mand kom sågar hen og gav krammere til afdelingen fordi han var så imponeret af vores smilstaffet :o) Kan kun anbefale et lignende arrangement til andre.

Igen – det var en skøn dag med en masse glade mennesker og vi fik bestemt det ud af dagen som vi håbede og mere til."

– DEVI A/S - member of the Danfoss Group

"Vi havde booket Michael til lidt trylleri lørdag aften/nat på Buddy Holly Frederikshavn.

Michael var med til at holde på de første gæster, som tit kan være svært først på aften, Michael var med til at få smil & grin frem på samtlige gæster, ja nogen tabte næsten kæben ;o)

Vi har booket Michael igen – & glæder os allerede til en magisk aften ;O)"

– Mikal Toft, Buddy Holly Frederikshavn

"Michael var hyret til en 100 års fødselsdagsfest (10, 30 og 60 år) Han skulle primært give børnene en god oplevelse, for at min datter også skulle have følelsen af, at det var hendes fest.

Han gav et super show, hvor børnene blev fanget og var med på scenen, så de var en del af showet. Som bonus blev de voksne også grebet, så der var ro til at nyde forestillingen.

Dejligt at hyre en professionel person der formår at levere det ønskede resultat, så vi alle fik en god oplevelse."

– Fødselsdags fest

"Tryllekunstneren var meget børnevenlig, begik sig rigtig fint mellem børnene, også udenfor ‘showtime’ og havde nogle morsomme og positive overraskelser i ærmet.

Underholdningsmæssigt var han sjov, overraskende og god til at disponere tiden – samt han sørgede for at få alle børnene med, således det ikke blev monotont og kedeligt, tværtimod!

Alt i alt har det virkelig været en god formiddag/eftermiddag og vi kan varmt anbefale ham til andre. :o)"

– Aalborg City-trafik

"Michael var sammen med Magisk Club Århus med til at fortrylle gæsterne til John Cleese festivalen under Århus festuge 2008. Som en kreativ del af festivalens restaurantshow tryllede Michael ved bordene og gav gæster i alle aldre og afskygninger en close-up oplevelse, de aldrig glemmer."

– John Cleese festival

"Magiske Michael har i sæsonen 2009 lavet Walk-around trylleri i Tivoli Karolinelund for parkens mange gæster. Opgaven har været og fange de mange gæster mens de går rundt og hygger sig, for at give dem en ekstra oplevelse i forhold til hvad de havde forventet da de kom til parken, og det har Michael leveret."

– Karolinelund Aalborg

"Michael er jo pædagog, og det viser sig tydeligt i den måde, han henvender sig til børnene på.

Han har dem i sin hule hånd og for den sags skyld også de voksne, for hans kommentarer undervejs er virkelig humoristiske og finurlige. Inden middagen gik han rundt og lavede numre ved bordene, hvilket skabte store forventninger til hans show. En god oplevelse for de ca. 100 flygtninge og danskere, som alle fik smilet frem og lattermusklerne rørt."

– Elsebet Hesselberg (Positiv Sameksistens)

"Man skal høre sandheden fra børn, fulde folk og tryllekunstnere. Så halvanden time i Magiske Michaels selskab gjorde os alle klogere. Arkitektonisk design, Arkitektskolen Aarhus takker for denne gang. Og hey… den var virkelig god den med telefonen og hjerter 8!"

– Anders Krogdal, Arkitektskolen Aarhus

"Som et ekstra feature til fredagsbaren havde vi allieret os med Magiske Michael. En karismatisk tryllebindende tryllonaut, som med god fornemmelse for sit publikum tog fusen på alle."

– Arkitektskolen Aarhus

"Vi vil gerne takke dig for din indsats i forbindelse med vore familiedage Op til Jul på Rold StorKro. Du har på fortrinlig måde forstået at underholde de mange, mange børn som havde glædet sig til at komme, og som til fulde fik deres forventninger indfriet.

Vi glæder os til at arbejde sammen med dig igen i det nye år."

– Jørgen Pedersen, Rold StorKro

"Alle børnene (helt ned til 2 år) sad tryllebundet under hele showet. Magiske Michael fangede virkelig børnenes opmærksomhed med de udvalgte trick, inddragelse af børnene og den dialog han kørte med dem under hele showet. Han er virkelig go’ – vi inviterer ham helt sikkert igen."

– Birgitte Olsen (på vegne af Akzo Nobel Salts personaleforening)

"Vi har på Crazy Daisy Aars altid haft glæde af Michaels tryllerier. Vi bruger ham til at holde på kunderne efter privatfester, og det må man sige Michael gør. Han er fantastisk til at underholde vores gæster, og giver dem lige den ekstra gode oplevelse, ved at komme i byen. Jeg kan give Michael mine allerbedste anbefalinger."

– Michael Icekjær, Direktør, Crazy Daisy Aars

Skal dit arrangement være det næste?

Uanset om I skal holde konfirmation, firmafest, fødselsdag eller byfest, tilpasses showet altid jeres rammer.

Skal jeg gøre din næste fest uforglemmelig?

Udfyld formularen for at booke en tryllekunstner. Jeg vender hurtigt tilbage med en uforpligtende pris og tilgængelighed på datoen.

📞 Direkte telefon: 22 26 93 62

Dine oplysninger bruges kun til at besvare din forespørgsel. Læs min privatlivspolitik.